layoutelementlayoutelement
Elitesport Horsens 
Horsens Svømmeklub måtte på sejsskamlen flere gange i Bellahøj

Horsens Svømmeklub blandt de 10 bedste juniorklubber i Danmark

17. november 2016

Horsens Svømmeklub gjorde sig så bemærket ved de danske junior mesterskaber i Bellahøj forleden, at Talentansvarlig i Dansk Svømmeunion, Thomas Stub erkendte, at man i Horsens Svømmeklub nu har skabt et miljø hvor talenterne for alvor kan udvikles til elite af dansk svømning.

16 talentfulde svømmere fra Horsens Svømmeklub, deltog i DM for juniorer i Bellahøj i den forgangne weekend. Det gav fantastiske resultater for Horsens Svømmeklub og anerkendelse fra Dansk Svømmeunion.

Følgende af Horsens Svømmeklubs talenter deltog ved DM:

Alexander Fenger, Andreas Rasmussen, Esben Vad Arentoft, Nicklas Steen Hansen, Nicolaj Løth Andersen, Rasmus Udbye, Viktor Bull Kramer, Tais Andkjær Kristensen, Cecilie Grøndal, Mie Buch Nielsen, Josefine Due Christensen, Josefine Mikkelsen, Caroline Liboriussen, Jennifer Thorius Bek, Sofie Amalie Juul Bisgaard

For årgangs- og juniortræner Niels Liboriussen var de flotte resultater beviset på, at det store talentarbejde begynder at give resultater.

- Det blev til fantastiske 43 finaler, hvor 7 svømmere deltog i A-finaler. Endvidere blev der sat 20 klubrekorder, ikke kun junior klubrekorder, men flere senior klubrekorder. Samtlige holdkapper var at finde i top 10 og var i alle tilfælde som minimum i top 3 i Vest (Jylland og Fyn), så det er svært ikke at få armene ned igen.Vi kommer fra et historisk godt Vest kortbane mesterskab i Hjørring, hvor vi blev den femte bedste klub, med deltagelse af 30 svømmere. Alle disse flotte resultater, beviser at vores talentarbejde over de sidste fire sæsoner, virkelig har båret frugt, siger Niels Liboriussen.

Front figuren til stævnet og i særdeleshed i Horsens Svømmeklub var og er helt sikkert Rasmus Udbye, som måtte øverst på sejrsskamlen to gange, til stor glæde for klubchef Jan Løth Andersen.

- Først præsterede Rasmus en chokerende god 100 meter, hvor han satte personlig rekord. Derefter fortsatte Rasmus i 50 meter ryg med endnu en personlig rekord. Det gav udslag i, at Rasmus blev udtaget til de Nordiske Junior Mesterskaber i Kolding i december. Derudover hentede Rasmus også en sølvmedalje i 200 meter fri, så det var et fantastisk stævne, ikke bare for Rasmus og de andre svømmere, men i høj grad også for Horsens Svømmeklub. Vi blev placeret som den 10. bedste junior klub i Danmark, og den 4. bedste klub i Vest. Det er en stor cadeau til svømmere, trænere, ledere, familier og supportere i og omkring klubben, slutter en tilfreds klubchef Jan Løth Andersen.

Størstedelen af juniorsvømmerne i Horsens Svømmeklub er tilknyttet Eliteklasserne på Langmarkskolen samt Sportscollege Horsens, hvor de unge talenter har stor glæde af, at kunne kombinere deres svømning med en uddannelse, uden at skulle gå på kompromis nogen af stederne.
Vælg periode for nyheder
« 2018
seneste 2019
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori


Horsens Kommunes byvåben